Skal alle registrere tid – eller kun nogle?


Skal det kun være de timelønnede, der registrerer tid – eller skal alle være med? Det afhænger af, hvordan I vil bruge jeres tidsregistrering. Her får du inspiration til at træffe det valg, der passer til netop jeres virksomhedskultur og behov.

Et klassisk spørgsmål – og ikke et enkelt svar
"Vi skal til at bruge elektronisk tidsregistrering – bør månedslønnede også være med, eller skal vi nøjes med de timelønnede?"

Det er faktisk en af de overvejelser, jeg oftest møder. Og mit klassiske modspørgsmål lyder: "Hvad vil I bruge tidsregistrering til?" Svaret afhænger nemlig af jeres mål, jeres aftaler og ikke mindst jeres kultur.

Note: Lov om arbejdstid (1.7.2024) slår fast, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid, men selve loven siger ikke, at det skal være på samme system. 

Skal I registrere opgaver?
Hvis tidsregistreringen skal bruges til at måle tid på opgaver, og det kun er timelønnedes tid, der skal faktureres eller kalkuleres, er det helt fair kun at lade dem registrere.
Men hvis funktionærernes tid også indgår – som f.eks. projektledere, teknikere eller konsulenter – så giver det mening, at de også registrerer deres tid på opgaver.

Skal I registrere komme/gå?
Ved almindelig tilstedeværelsesregistrering kan man tænke, at det kun er relevant for de timelønnede. Men her er det vigtigt at overveje, hvordan det bliver modtaget.
Hvis kun en del af medarbejderne bliver pålagt at registrere tid, kan det virke som om, at der er forskel på folk – og det kan give en oplevelse af mistillid. Omvendt kan det give en stærk fællesskabsfølelse, hvis alle registrerer. Det bliver et fælles værktøj i stedet for en "kontrolfunktion". 

Inddrag de rigtige folk
Overvej at tage tillidsrepræsentanter og faglige organisationer med i dialogen om tidsregistrering. Det skaber åbenhed og fælles forståelse – og ofte en hurtigere accept af det nye system.

Fordele ved at alle er med
Når alle er med i registreringen – både timelønnede og funktionærer – giver det et langt bedre overblik. Ikke bare over fravær og ferieplaner, men også over generel bemanding og fleksibilitet. Samtidig får I bedre muligheder for at analysere data på tværs af f.eks. afdelinger, anciennitet eller arbejdstyper.

Indvendinger og ærlighed
En klassisk indvending jeg hører: "Hvis funktionærerne registrerer, kan de bruge det til at argumentere for lønforhøjelse, hvis de arbejder mere end deres kontrakt siger."
Det er en reel bekymring. Men tidsregistrering handler om gennemsigtighed. Og gennemsigtighed giver plads til dialog – også når det bliver lidt ubehageligt. Det er ofte her, kulturen udvikler sig.

Autoregistrering – et alternativ
I nogle systemer kan funktionærer autoregistreres. Det vil sige, at deres komme/gå-tid følger deres planlagte arbejdstid, medmindre der registreres afvigelser (f.eks. sygdom, ferie, overtid eller flextid).
Det er en måde at få funktionærer med – uden at de skal registrere hver dag. Og det er i øvrigt også indenfor den rammerne af, hvordan Lov om arbejdstid fortolkes pt. 

Hvad med vikarer?
Vikarer har ofte egne timesedler. Men hvis I vælger at lade dem bruge jeres løsning til at registrer deres tid, får I præcise data, undgår misforståelser og kan integrere deres timer i jeres samlede analyser. Det skaber bedre styring – og færre uenigheder med vikarbureauet.

Vil du vide mere om de praktiske metoder?
Hvordan skal medarbejderne så registrere – med brik, PIN, stregkode eller fingeraftryk?
Læs artiklen: Stregkode, brik – eller fingeraftryk?

Mere viden om tidsregistrering

Vi kender de overvejelser, det er vigtigt for jer at gøre i forbindelse med tidsregistrering.
​Her et lille udvalg af nogle af de vigtigste. 

Vil du vide, hvordan det kan blive på jeres måde?
Lad os komme og vise jer hvordan!

Eller er i allerede kunde og har du brug for kontakt til support?